Blog by

En blog om spiritualitet og velvære

Totemdyret Den Brune Bjørn - Indiansk Astrologi

Lene Nygaard

Lene Nygaard

Indianerne, eller de indfødte amerikanere som de også hedder, har altid troet på forbindelsen mellem naturen, dyrene og mennesket. Den indianske astrologi fortæller os om totemdyr, og der findes 12 forskellige af disse. I denne artikel kan du læse mere om totemdyret Den Brune Bjørn.

Den Indianske astrologi og Medicinhjulet

Den Indianske astrologi er baseret på det såkaldte Medicinhjul, der symboliserer helheder og at helbrede, og som fortæller os, at vi består af både krop, følelser, tanker og ånd. Hvert af disse aspekter er lige vigtige, og det er vigtigt at de udvikles i en helhed. Alle mennesker fødes ind i et af medicinhjulets kræfter, og som udgangspunkt betragter vi verden og livet fra dette sted. Fra dette udgangspunkt har vi også mulighed for at finde ud af, hvilke ting i os selv, vi skal arbejde med. På denne måde kan vi vokse og udvikle os, og få indsigt i medicinhjulets andre kræfter.

>> Find oversigtsartiklen om Indiansk astrologi og alle Totemdyrene , her <<

Totemdyret 

Hvert totemdyr repræsenterer et tidspunkt på året, og du har det totemdyr der passer til din fødselsdag. Dette dyr er dit sjæle-dyr, og dette svarer til det stjernetegn du kender fra den vestlige astrologi. Dit fødsels-totem kan fortælle dig mange ting om din personlighed, dine holdninger, dine evner og dine mangler.  Disse totemmer kaldes ofte for totem-sole, da de omfatter mange dele af solsystemet, lige fra sæsonerne til månefaserne.

Hvert totemdyr er også tilknyttet en klan, og der findes fire klaner der hver er knyttet til et element: Tordenfuglens klan (ild), Skildpadde klanen (jord), Sommerfugleklanen (luft), Frøklanen (vand)

 

Den Brune Bjørn: 23. august - 22. september 

Totemdyr: Den Brune Bjørn

Klan: Skildpaddeklanen

Måne: Høstmånen

Plante: Viol

Mineral: Ametyst

Åndevogter: Shawnodese

Farve: Purpur

Komplementære totemdyr: Pumaen

 

Den Brune Bjørn Generelt

Den Brune Bjørn er pragmatisk og metodisk, og har en god dømmekraft. Bjørnen har også et stort hjerte og er meget generøs, og den vil forsvare sine nærmeste til enhver tid. Ydermere har bjørnen kapacitet til at være tålmodige og selvbeherskede. Dog kan de, hvis de er overladt til sig selv, godt være meget skeptiske, snæversynede og tilbagetrukkede. De er hårdtarbejdende og pligtopfyldende, og de kan lide at se tingene udvikle sig, og de vil fortsætte et arbejde, indtil det er færdigt. De er stabile og forventer det samme af andre, og de bryder sig ikke om folk der ikke opfylder dette. Bjørnen er meget nysgerrig, men den lever et roligt og ordentligt liv, uden for mange udsving. De holder af at lære, og vil gerne vide, hvordan ting omkring dem fungerer, og de holder af at rette fejl og reparerer. De er langsomme og deres handlinger er velovervejede. De er ikke særligt knyttet til deres hjem, og kan føle sig tilpas næsten overalt, så længe der er ordentligt og rent. De kan være tavse i længere tid ad gangen, men de vil ikke tøve med at fortælle det, hvis de har noget vigtigt eller spændende på hjertet. Bjørnens mennesker er dygtige ledere, på grund af deres stærke retfærdighedssans, deres styrke og deres ro. Bjørnen har nemt ved at omgås deres venner Skildpaddeklanen, nemlig Bævere, Snegåse, men er også gode venner med Frøklanen, og dermed Guldspætterne, Slangerne og Pumaerne.

 

Ametystens egenskaber

Ametystens egenskaber afspejles i Den Brune Bjørn bl.a. ved deres bedømmelses- og skelneevne. De afgørelser Bjørnen træffer, er næsten altid rimelige og retfærdige, da de besidder meget gode analytiske evner. De er gode vejledere, da de er præcise og nøjagtige, og når de siger noget, kan man være sikker på, at de ved, hvad de taler om. Derudover ved Bjørnen, hvornår man skal søge læ for uvejret, og er derfor god til at beskytte sine nærmeste. Samtidig er de i stand til at afbalancere deres indre og ydre energier

Kig ind til Wengos Konsulenter!
Klik her

Purpur farvens egenskaber

Af denne farve, kan Bjørnens mennesker lære om, de farer og problemer de kan møde, på deres færd mod deres altid høje målsætninger. Til trods for, at Bjørnen er meget jordbunden på grund af deres medlemskab i Skildpaddens klan, har de også evnerne til at opnå spirituelle og åndelige mål, hvis de giver sig selv lov. Dette kan dog være svært for Bjørnen, da deres jordbundethed og realitetssans kan gøre dem kyniske og særdeles objektive; ”Jeg tror kun på det jeg kan se”.

 

Den åndelige vejleder Shawnodese

Denne åndelige vogter symboliserer udvikling og tillid, der hjælper Bjørnens mennesker med ikke at blive for forankrede og kyniske i deres omgang med omverdenen og medmenneskene. Når Bjørnens mennesker er i en af deres kyniske og kritiske perioder, kan det være meget svært at være i selskab med dem, da intet kan gøre dem tilfredse.

 

Høstmånen

Høstens symbolik betyder for Bjørnen, at den sår hvad den høster. Den ved, at den vil modtage det den giver, hvilket gør den balanceret. Dette understøttes også af deres plads i Skildpaddens klan, der giver dem jordforbindelse.

 

Violens egenskaber

Violen har kølende egenskaber, der hjælper mod bl.a. åndedrætsproblemer, forhøjet temperatur og hovedpine. Den Brune Bjørn har ofte en afslappende effekt på sine omgivelser, men bag denne effekt, gemmer sig en Bjørn der er særdeles følsom, men som ikke ofte giver udtryk for deres følelser. De foretrækker at ændre på tingene, i stedet for at tale om, hvordan de har det. Ligesom Violen, kan Bjørnen trænge ind i sindet og i kroppen på de mennesker der omgiver den. Du kan ikke holde en hemmelighed for Bjørnen, da den med det samme vil opsnappe, at der er noget der er forandret. I den forstand bryder Bjørnen sig i særdeleshed ikke om at blive løjet for, og hvis du gør dette, kan du blive udsat for deres sjældne, men meget stærke vrede.

 

Symboler:

Styrke, mod, frihed, beskyttelse, moder-/faderskab, dømmekraft, snarrådighed og uforudsigelighed.

 

Bjørnens visdom:

- Da bjørnen er forsigtig og tilbageholdende, tilskynder den menneskene at have en god dømmekraft

- På grund af dens stolte ånd, giver Bjørnen mod til dem der har brug for det.

- På grund af sin store krop og sin fysiske kraft, står Bjørnen for selvsikkerhed og sejr

- Fordi den foretrækker fred og ro, kalder Bjørnen på harmoni og balance.

 

Når man passerer gennem dette sted på medicinhjulet

På dette sted i medicinhjulet, vil man kunne lære om sin fornuft, sine analytiske evner, sin dømmekraft og om at afbalancere sine fysiske og åndelige energier.

 


Lene Nygaard

Lene Nygaard

Måske kan du også lide...