Blog by

En blog om spiritualitet og velvære

Forårshoroskop 2016

Lene Nygaard

Lene Nygaard

Forår betyder oprindeligt ’den første del’ eller ’ny begyndelse’, og er uden tvivl den mest ventede årstid. Foråret invaderer os med sin glæde, sin sorgløshed og sin duft, sine klare, friske farver og muligheden for at finde sin mere lette garderobe frem. Samtidig venter vi med længsel på lyset, og på følelsen af solens varmende stråler.Læs dit horoskop for foråret 2016, lige her!

Forår 2016

Nu er det endelig slut med at være i vinterhi, foråret og dennes smukke dage er ankommet (I alt fald efter kalenderen, vi venter lidt på vejrudsigten endnu). De første solstråler gør os varme om hjertet, og vækker vores indre energi. Synonym med fornyelse, ny begyndelse og forvandling, giver kærlighedens sæson dig mulighed for at starte på et nyt grundlag.

Dette år gemmer foråret på flere overraskelser og nye situationer. Stjernerne tilskynder dig at skabe ligevægt i de dele af dit liv, hvor der er brug for det. Alle spørgsmål skal op til overfladen og sandheden viser sig for dig, og foråret er en god årstid til at træffe beslutninger vedrørende dette.

Vigtige datoer:
- 4 april: Fulmåne for Vægten, hvor denne vil tilskynde dig at tage noget i dit liv op til overvejelse.
- 8 april: Jupiter står igen direkte i Løvens tegn, og du genfinder troen på dig selv.
- 18 maj: Der er nymåne for Tyren, og dette tillader dig at tage et nyt spring, i alle domæner af dit liv.
- 2 juni: Fuldmåne for Skytten, og det er den ideelle dag for at rette op, hvis der er en situation, hvor du ikke er så stolt af dig selv.

 

Nysgerigt spørgsmål: Hvilken dato er den rigtige ”forårsdato”?

Egentlig er der flere svar til dette spørgsmål. Efter kalenderen går man ind i foråret den første marts, men et andet svar er, at vi astronomisk går ind i foråret ved forårsjævndøgn den 20 marts. På denne dag er dag og nat lige lange, og der er dermed ligevægt mellem mørket og lyset, og samtidig er det den dag, hvor dagen bliver længere end natten. Forårsjævndøgn variere mellem den 19 og den 21 marts, men i det 21. århundrede vil det oftest være den 20 marts. Kun i 2003 og i 2007 var det den 21 marts, og det vil først være denne dag igen i år 2102.

Foråret er sæsonen for kærlighed.

Foråret genopfrisker vores følelser, og vi nyder de længere og mere solrige dage. Dette er et godt tidspunkt for dig at møde nye mennesker!

  • Er du i et forhold, så er foråret et godt tidspunkt til at friske stemningen lidt op. Vejret er skønt, så tag i parken og nyd hinanden!
  • Er du single, så er dette den ideelle sæson for dig. Tag ud og mød nogle nye mennesker under forårssolen. Naturen blomstrer, ligesom dine følelser!

Forårshoroskop 2016

Hvad bringer foråret 2016 for dig? Læs horoskopet for dit stjernetegn nedenfor!

 

Stjernetegnet Vædderen

Fra forårets begyndelse nyder du godt af Jupiters beskyttelse, og planeten giver dig tillid og tiltro til dine projekter. Stol på dig selv, men pas på du ikke bliver for utålmodig, alle projekterne behøver ikke startes med det samme. Vær specielt opmærksom på at du ikke udmattes af utålmodighed i maj og juni. Fra midten af juni vil du se, at alle dine planer får et løft! Dette forår er specielt værdifuldt for dit følelsesliv. Dit følelsesmæssige overskud er i top, og du føler dig i overensstemmelse med dit liv og lykkens porte åbnes for dig. Hvem kan dog modstå din naturlige charme og din spontanitet? Perioden kan gå op og ned, men regn med at gå triumferende ud!

 

Stjernetegnet Tyren

Dette forår hjælper Mars og Pluto dig med at opretholde et klart billede af din fremtid. Samtidig tiltager kærligheden for dig i dette forår! Du går fra at være i nogle forvirrede og uhåndterlige situationer, til en tilstand der fylder dit hjerte med glæde. Så gå ikke i panik ”alt kommer til den der venter”. Således beroliger maj dig og juni byder dig velkommen med bifald. På det praktiske område ryster jorden en smule under dig, og hvis du fortsætter med bare at gå lige ud, vil det være på bekostning af en masse energi. På dette område vil juni også være betryggende. Du arbejder som en lille soldat, og i slutningen af perioden risikerer du at føle dig en smule tom, da du har givet for meget af dig selv.

 

Stjernetegnet Tvillingen

På grund af Jupiter kan du fuldt ud fokusere på jobbet, og de andre planeter hjælper dig med at organisere dine andre aktiviteter. Dit praktiske, finansielle og professionelle liv er en smule komplekst og kræver en del energi af dig, for at du opnår de ønskede resultater. Merkur står ikke gunstigt for tvillingen, så på det finansielle område, skal du ikke tage nogle risici. Dit privatliv er ligeledes heller ikke ligetil, men i slutningen af perioden blomster det! På grund af kompleksiteten af din situation ser du med længsel mod slutningen af foråret, og du kommer ikke til at vente forgæves. Juni får med sin varme termometret til at stige, og spændingerne løsnes.

 

Stjernetegnet Krebsen

Dette forår er en smule komplekst for dig, og du synes at forsøge at ryste nogle storme af dig. Stjernerne beskytter dig ikke nok til at du kan undgå skuffelser, men heldigvis kaster planeterne puder foran dig, så din landing bliver blødere. Solen og Mars giver dig energi til at takle livet med begge hænder. På kærlighedsområdet bringer Merkur nye bekendtskaber, og Venus og Jupiter giver god energi til dette område, og du kan opbygge gavnlige relationer. På det praktiske område er du i knæ, så sørg for at tage dit tid til at genoplade dine batterier. Specielt slutningen af juni vil gøre dig godt. På det professionelle område skal du øve dig i at ignorere nogle kommentarer, da de undertiden kan skyldes jalousi.

 

Stjernetegnet Løven

Fra begyndelsen af foråret vil du være beskyttet af Jupiter, der påvirker alle facetter af dit liv. Denne er en lysende planet på din horisont, der styrker din optimisme. Dette forår vil dit kærlighedsliv udfolde sig, og du mangler ikke muligheder. På det praktiske område kan du godt blive rystet en smule, da kritiske ånder synes at stikke en kæp i hjulet på dig. På det finansielle område skal du væbne dig med tålmodighed for at opnå klarhed. Efter nogle kampe og nogle rystelser vil din indsats dog blive belønnet. På kærlighedsområdet går det lidt langsomt dette forår, og dine spørgsmål handler om bestemte forhold og personer. Men fortvivl ikke, du vil trække dig som sejrherre i juni.

 

Stjernetegnet Jomfruen

Dette forår er mere sprudlende på kærlighedsområdet, end på de andre domæner i dit liv. Men som man siger ”hvis det fungerer på kærlighedsområdet, så fungerer det på alle områder”. På det finansielle og det praktiske område er der noget arbejde at tage fat på, og du kan nemt komme til at føle dig rastløs. Heldigvis vil juni tillade dig at høste frugterne af dit arbejde på denne front. Sats derfor trygt på denne periode! På helbredsområdet hænger du lidt i bremsen i april, men i juni stråler du om kap med solen igen. Maj vil lege med dine følelser og dit humør, og det bliver højt sandsynligt en melankolsk måned. Stjernerne står godt for dig dette forår, men husk du selv er nødt til at arbejde for tingene. Du har vind i sejlene, men du skal selv hejse dem!

 

Stjernetegnet Vægten

Dette forår vil der være nogle ting du ikke mestrer, men undgå at bekymre dig, når tingene ikke går i din retning. Hav tillid til din skæbne, også selvom arbejdet synes hårdere end du havde forventet eller dine finanser synes at blive udtømt hurtigere end du havde troet. Neptun kan få dig til at fare vild i labyrinten af de mostridende ønsker som Saturn giver dig. Heldigvis hjælper Mars, Jupiter og Uranus dig til at holde dig oven vande og hjælper dig videre hurtigere end du havde regnet med. Vær opmærksom på at vedligeholde din økonomiske situation og dit helbred. På kærlighedsområdet svømmer du i fortrøstningsfuldhed, og varmen fra kærligheden er nok til at holde onderne på afstand.

 

Stjernetegnet Skorpionen

Efter en noget følelsesladet start på foråret på kærlighedsområdet, slutter du af på den bedste måde. Amor skyder pile din vej hele perioden, og heldigvis, for de andre domæner af dit liv vil givetvis kræve mere af dig, end du har lyst til at give. Men det er med et sejrssmil du afslutter forårsperioden. Jupiter beskytter dig gennem hele perioden, selvom Mars forstærker nogle vanskeligheder på det professionelle område. Dog har du mulighed for at finpudse dine færdigheder og din viden, dette forår. På det finansielle område føler du dig nogle gange presset, men det ser ud til at du har evner som en korkprop, og du kommer derfor altid op til overfladen. Månen lader sit magiske lys lyse på din vej, når du har brug for det. 

 

Stjernetegnet Skytten

I begyndelsen af perioden vil du være beskyttet af Jupiter. Dette er din ”heldige planet”, og denne styrker dine evner og din positivitet. Jupiter stimulerer livet i ild tegnene, som skytten er en del af. Undertiden kan Saturn og Merkur modarbejde dig i at nå nogle bestemte mål, men heldigvis hjælper nogle af stjernerne og de andre planeter dig med at opretholde kursen. På kærlighedsområdet vil dette forår være særdeles udbytterigt for dig, men en smule ad gangen. Du kan ikke ”stå stille”, da du føler du går glip af noget. Kun maj måned vil være en smule langsom. Stjernerne bifalder dig på kærlighedsområdet, og der er overraskelser i vente til dig, hvis dit daglige liv føles lidt glansløst.

 

Stjernetegnet Stenbukken

Pluto hjælper dig dette forår med at opretholde et klart billede af dine mål, ved at udpege de huller de skal lukkes og med at se dine muligheder. På denne måde bliver du hjulpet på vej i opbygningen af dine projekter, men vær på vagt. Hvis du ikke har en god fornemmelse med visse ting eller personer, skal du lytte til dette og din intuition. I denne periode kan du udvikle dig på det professionelle område, og du kan forbedre din økonomi, men det kommer ikke som sendt fra himlen. På kærlighedsområdet er alt ikke stabilt, men vær opmærksom på, at du er til stede for dem der elsker dig. Du har en vis standard i dine relationer, og tøv ikke med at lave nogle justeringer på dette område i april.

 

Stjernetegnet Vandmanden

Dette forår vil dit finansielle og professionelle liv udspille sig en smule komplekst, og det vil kræve meget energi af dig, at nå de resultater der lever op til dine forventninger. Du er ikke forvirret, men derimod er du særdeles klartseende. Du kan dog ikke klare alt på én gang, og nogle gange er det nødvendigt at starte forfra to eller tre gange for at lykkes. Heldigvis slutter du som vinder! I dit privatliv er situationen mere behagelig, da man ikke kan undgå at knuselske dig. Åben dine øjne, hvis du ikke endnu tror på denne ide. Juni er din måned denne forårsperiode, hvor du får succes på alle de områder du forventede. Nyd det, men læn dig ikke for meget tilbage – udnyt dine chancer! Professionelt skal du lytte til din intuition.

 

Stjernetegnet Fisken

Dette forår vil være en smule forvirrende. Du vil til tider være fuld af energi, mens du på andre tidspunkter mister inspirationen og dit objektive syn. Mars, Jupiter og Solen er alle med dig på de tidspunkter hvor du tvivler. Dette forår vil du bevise, at du er i stand til at lykkes med dine projekter. Hvis du mister modet, så kan du stole på dine sociale og psykologiske færdigheder. Du skal afbalancere dine økonomiske forhold med din succes og din frustration. Venus og Neptun får dig til at flyve på kærlighedsområdet, men i maj er du nødt til at tage din maske af – vis dit sande ansigt og hold dig ikke skjult. Du vil opdage, at dette bærer frugt. Amor vil muligvis sætte nogle prøvelser for dig, men kærligheden bliver hos dig.

 

 

 

 

 


Lene Nygaard

Lene Nygaard

Måske kan du også lide...