Blog by

En blog om spiritualitet og velvære

Haniel, Metatron og Isda - Englekort

Lene Nygaard

Lene Nygaard

Englekort har altid et positivt budskab, og de er her for at give en positiv vejledning i livet. Kortene kan give dig klarhed om formålene i dit liv.
Englekort tilbyder komfort, varme og vejledning. Når du spørger en englekortlæser til råds, vil du føle dig styrket, og englene er her for at give os en positiv vejledning. Herunder vil du beskrive tre af de mange englekort der findes; Haniel, Metatron og Isda.

 

Haniel

Engel for kærlighed

Hersker over: Planeten Venus og månen

Nøgleord: Kvindelighed, skønhed, balance og ynde.

Haniel betyder ”Guds herlighed”, og er stærkt forbundet med Venus. Venus er kærlighedens planet, og således vil Haniel hjælpe dig med ikke bare at elske dig selv og andre, men også give dig modet til frit at udtrykke din kærlighed. Haniel giver dig energien til at være medmenneskelig, og sikrer, at du er i kontakt med din feminine side, og at du bedre kan bruge din intuition og udvikle denne. Haniel kan hjælpe dig med at slappe af, og giver dig styrke til at stå fast og nå din oprindelige destination. Haniel er specielt hjælpsom, hvis du ønsker at udvikle dine spirituelle evner.

Budskab: Du er ekstra sensitiv overfor energier og emotioner lige nu. Stå ved dig selv og dine følelser!

Metatron

Engel for guddommelig forbindelse

Hersker over: Jorden

Nøgleord: Guddommelig forbindelse, healing, læring

Metatron er en af de to engle, der var menneske, før han blev engel. Til trods for det, kendes han ofte som englenes leder, og han forbinder menneskene med det guddommelige. Han er også engel for universel harmoni. Metatron er en virkelig dygtig healer, og han kan hjælpe dig med at fjerne dårlige energier, og med at få balance i dine chakras. Metatron er samtidig engel for speciel viden og læring, så hvis du har brug for hjælp til at forstå svære koncepter eller lignende, kan Metatron hjælpe dig.

Budskab: Fokuser på dine højeste prioriteter, det vil hjælpe dig til at være mere organiseret og motiveret. Forfølg dine drømme! Du vil opleve uventede muligheder.

 

Isda

Engel for næring og livskraft

Nøgleord: Næring, livskraft

Isda er engel for livskraft og næring, og hun giver næring til hele vores krop, både fysisk og spirituelt.   På grund af forbindelsen til den fysiske næring, kaldes hun også sommetider for ’englen for mad’. Isda kan hjælpe dig med at overholde de planer du har lagt for dig selv, vedrørende de ting du putter i din krop. Det kan fx være en kostomlægning eller en kur, men også de ting vi nærer vores sind med. Hvad er egentlig godt for dig at fylde dit sind med? Spørg Isda om hjælp, hvis du føler dig overbebyrdet og ikke ved, hvad der er godt for dig. Isda hjælper dig med at balancere din livskraft.

Budskab: Fokuser på hvad der er godt for dig og din krop, både fysisk og mentalt.

 

Hvis du gerne vil have lagt dine personlige englekort, så kontakt endelig en af vores dygtige rådgviere inden for Englekort!

 


Lene Nygaard

Lene Nygaard

Måske kan du også lide...