Blog by

En blog om spiritualitet og velvære

Fengshui have - en oase af ro og harmoni

Lene Nygaard

Lene Nygaard

Havearbejde er en afslappende beskæftigelse for mange. Nu hvor sommeren er over os, og vejret viser sig fra sin gode side, er det tid til igen at omgive dig med blomster og planter. For at få mere ro og harmoni i din have, kan du indrette den efter Fengshui principperne, som også gælder i din have! Din have vil blive en oase af ro og harmoni!

Fengshui

Fengshui princippet bygger på en gammel levemåde, hvor man fokuserede på at være i forbindelse med sine omgivelser. Fengshui er baseret på balance mellem elementer og på de energier de udsender.

>> Læs mere om Fengshui her <<

Haven er en udvidelse af vores hus, og især om sommeren gør dette sig gældende. Med nogle få Fengshui teknikker kan du lære, hvordan du forvandler din have til et åndehul af fred og en kilde til ny energi.

De 9 Fengshui områder

I henhold til Fengshui principperne skal din have opdeles i ni zoner. Hver zone repræsenterer et domæne i vores liv. For eksempel er den sydlige zone, zonen for sommer og succes.  Til hver zone hører forskellige farver og elementer.

Inddeling af de 9 zoner i haven

I inddelingen af haven, kan du gøre som følgende:

- Bestemme retningerne ved hjælp af et kompas

- Tegn din have på et papir. Marker nord nederst på papiret, og de andre retninger som de skal være. Hver retning svarer til et bestemt domæne i dit liv. Se tegningen nedenfor.

- Tegn de ni zoner

- Den midterste zone er tai chi zonen, og her befinder sig dit potentiale.

Det sydlige område af haven

Syd: Dette område repræsenterer sommeren og din succes. Det dominerende element her er ild, og farven er rød. Her er det derfor en god idé, at plante røde blomster, for eksempel Valmuer, røde roser og tulipaner osv. Ild elementet kan også anbringes her, i form af et bålsted eller en gril.

Sydøst: Dette område står i forårets, lykkens og rigdommens tegn. Det dominerende element her er træ og farven lilla. Her skal du derfor anbringe træelementer og lilla blomster eller planter.

Sydvest: Dette er området er repræsenterer kærligheden og derfor dine kærlighedsforhold. Det dominerende element her er jord, og farverne er lyserøde og gule. Så i dette område skal du sætte gule og lyserøde blomster og lade jordelementet skinne igennem. Dette er for eksempel et godt sted til en sandkasse.

Det nordlige område af haven

Nord: Denne zone repræsenterer vintersæsonen, dit professionelle liv og din karriere. Den dominerende bestanddel her er vand, og den dominerende farve er blå. I dette område skal du derfor placerer et vandelement, fx et lille springvand, en lille sø, et fuglebad eller måske en pool?

Nordøst: Dette område symboliserer visdom og intelligens, og det dominerende element her er jord. De elementære farver er gul og orange, så plant gerne blomster i disse farver, eller træer/buske der får efterårets fine farver.

Nordvest: Dette område repræsenterer alle typer af relationer, og den støtte du har i, eller modtager fra disse relationer. Det dominerende element her er jern, og farverne er hvid og grå. Dette område er derfor ideelt til en lille statue eller skulptur

Det østlige område

Denne zone er karakteriseret af forår og sundhed! Den dominerende farve er grøn, så her skal du plante alt i skønne grønne farver. Dette områder er også perfekt for en lille køkkenhave.

Den vestlige zone

Dette område er familiens og børnenes område, og repræsenterer renhed. Den elementære farve er hvid, og dette område er godt til en terrasse eller lignende steder, hvor familien kan samles.


Lene Nygaard

Lene Nygaard

Måske kan du også lide...