Blog by

En blog om spiritualitet og velvære

Hypnose, hvordan virker det?

Lene Nygaard

Lene Nygaard

Hypnose bliver mere og mere kendt og anderkendt i befolkningen, og det er noget der både fascinerer og skræmmer på samme tid. Hypnose bliver både brugt i terapi og traumebehandling men også som underholdning i diverse tv-shows.

Men hvordan virker hypnose egentlig? Og tror du i det hele taget på, at det virker? I denne artikel forklarer vi, hvad hypnose er, hvilke fordele der er ved hypnose og hvad man kan behandle med hypnose.

 >> Læs denne måneds horoskop

Hvad er hypnose?

Hypnose er en ændret bevidsthedstilstand, men stadig en naturlig tilstand, der har været kendt i århundreder. Alle oplever ændringer i deres bevidsthedstilstand hver eneste dag, måske endda hver eneste time. Du kender sikkert det der med at du er i gang med noget du er meget optaget af, og at du derfor hverken ser eller hører når folk taler til dig. Eller at du er på vej hjem i bilen, og lige pludselig kan du faktisk ikke huske, om du er stoppet for rødt på vejen. Eller at du bare pludselig ikke rigtigt ved, hvad du har tænkt de sidste 2 minutter.

Hypnose virker på samme måde som de ovenstående tilfælde. Det er en bevidsthedstilstand, hvor vi er så fokuseret, at vi ikke opfatter vores omgivelser. Under en hypnose er det vores underbevidsthed der taler, og vores bevidste tilstand er i en slags dvale. På denne måde er et muligt at nå ind til nogle ting som vi bevidst fortrænger, eller ikke ønsker at arbejde med. Dette kan omfatte traumer, ubehagelige minder, eller endda tanker om os selv.

Hvad er underbevidstheden?

Vores underbevidsthed er vores livs følgesvend. Underbevidstheden sikrer at vi griner, græder og sover, og når noget er galt, er det vores underbevidsthed der fortæller os det, ved hjælp af forskellige signaler. Disse kan fx være: Hovedpine, søvnproblemer, dårlige spisevaner, allergi, uren hud, ondt i ryggen osv.

Vores bevidsthed vogter over vores underbevidsthed, så for at nå ned til denne, er det nogle gange nødvendigt at distrahere bevidstheden. Under en hypnose bruges historier, metaforer eller lyde for at nå underbevidstheden. Nogle mennesker er dog mere modtagelige for hypnose end andre, og dette afhænger af hvor godt et forsvarsværk vores bevidsthed har bygget op. Nogle kan hypnotiseres på få sekunder, mens andre er virkelig svære at få i hypnose.

Hvad er fordelen ved hypnose?

Fordelene ved hypnose er talrige, bl.a. fordi det er naturligt og hurtigtvirkende. Mange lykkes med at overvinde deres fobier eller afhængigheder inden for tre sessioner.

Hvad kan man behandle med hypnose?

Hypnose kan hjælpe dig med mange ting, bl.a. visse psykiske lidelser, men også fysiske symptomer som smerter. Her kommer en lille liste af nogle af de ting hypnose kan afhjælpe:

Afhængighed

Generthed

Fobier, angst, depression

Smerter

Migræne

Spiseforstyrrelser, vægtproblemer

Hudproblemer

Astma

Seksuel dysfunktion (libido, rejsningsproblemer)

Traumer

Motoriske færdigheder

Stammen

Tics

Blokeringer

Foregår en hypnose ligesom man ser i tv-shows?

Den hypnose man ser på tv, er primært som underholdning, og hypnose som behandling har intet med denne type hypnose. En hypnotisør vil aldrig gøre noget ved sin klient under en hypnose, og hypnose er kun beregnet til at fjerne visse hindringer i det underbevidste.

En hypnose er altid fortrolig, og kan fungerer enten ved et fysisk møde eller via en videosamtale. Det er dog meget vigtigt med tillid mellem hypnotisør og klient, da det er alfa omega at klienten stoler på hypnotisøren.

>> Wengo er en service der tilbyder online clairvoyance, healing, tarot, terapi, drømmetydning mfl. Kig ind til vores dygtige rådgivere -->


Lene Nygaard

Lene Nygaard

Måske kan du også lide...