Blog by

En blog om spiritualitet og velvære

Kom i form med foråret - kun 10 trin!

Lene Nygaard

Lene Nygaard

Barernes terrasser begynder at blive fyldt op, dagene bliver længere og varmere, og vores krop higer efter opmærksomhed.

Foråret er uden tvivl tiden for at ændre på dine vaner, og forberede din krop til sommeren. Trods alt er foråret fornyelsens, kærlighedens og de positive ændringers årstid. Alt er tilladt!

Vores krop skal forberedes på disse ændringer, for ikke at komme ud af balance og ende i en ”trætheds-effekt”. Derfor er det vigtigt, at du ikke invaderer din krop med for mange pludselige ændringer, og at du forbereder dig mentalt og starter langsomt ud.

10 trin til at nyde foråret og samtidig forberede dig til sommeren

1. Start med en sundere kost

Dette råd har du sikkert hørt mange gange før, men foråret er den helt rigtige årstid til at ændre på din kost! Supermarkederne begynder at bugne af friske og lækre grøntsager og frugter, og mon ikke også dit lokale marked snart åbner for sæsonen? Brug weekenden til at gå på opdagelse i alle de lækre farvestrålende grøntsager og frugter, og planlæg din uge.

Over vinteren har vi en tendens til at spise meget fed og kalorieholdig mad, og det er ikke svært at skjule under den varme sweater, hvis man tager lidt på. Men nu hvor vi går varmere tider i møde, vil de fleste af os foretrække at være den bedste version af os selv. Dette betyder ikke nødvendigvis at vi skal smide alle de kilo vi gerne ville, men bare det at gøre noget godt for sig selv, giver selvtillid!

2. Fysisk aktivitet

De sidste måneder har sofaen og Tv’et måske været din bedste ven, men nu er det tid til at vække dine muskler og din energi! Find dine løbesko, din badedragt, din ketcher eller hvad du har, frem, og dyrk lige den slags motion du finder mest interessant, og i dit eget tempo. Lidt har også sin ret. Find noget du kan tilpasse din hverdag; Tag cyklen på arbejde (man vender sig hurtigere til det, end man tror), gå 10 minutter længere med hunden, find en instruktion på Youtube, og lav yoga på stuegulvet eller noget helt andet. Uanset hvilken form der passer dig, vil det give dig en god følelse.

3. Sov!

Det kan godt være, at det ved første øjekast, ikke lyder som det bedste råd til at være mere sund, men det er ikke desto mindre sandt. Og faktisk én af de vigtigste råd! Når solen titter frem, drager terrasserne og parkerne, og det varmere vejr og de lysere timer gør, at vi ofte kommer senere hjem, end hvad godt er.
Men vi skal ikke nedprioritere vores søvn, da det er en meget vigtig del af vores mentale og fysiske sundhed. Du skal mindst have 7-8 timer, og de skal være sammenhængende, og helst ligge på det samme tidspunkt hver dag. Hvis du har svært ved at falde i søvn, så tag noget tid til at falde ned og blive helt afslappet. Sluk din mobil og dit tv., lyset snyder dig til at tro det stadig er dag, og lav eventuelt noget meditation.

4. Udrensning

Vores krop ophober nemt affaldsstoffer når vi ikke er så fysisk aktivite og spiser for usundt, så derfor kan det nogle gange være nødvendigt, at fokusere lidt ekstra på at blive udrenset. En udrensning indebærer ikke nødvendigvis et besøg hos en udrensningsklinik, der hjælper dig af med affaldsstofferne gennem din tarm. Din krop kan sagtens klare dette selv, hvis du giver den energien og boostet til det. Dette kan du gøre ved at drikke plantete og naturlige frugtsafter. Samtidig er det en god ide at fjerne de madvarer fra din kost, der indeholder flest konserveringsstoffer og sødestoffer.

5. Frisk luft

Tilbring noget tid udenfor i den friske luft, gerne en weekend eller længere. Tag på en vandretur i skoven eller ved stranden, og mærk ilten og kom i kontakt med naturen, der er intet bedre til at rense din krop og din sind. Specielt hvis du bor i en større by, vil dette gavne dig, da alt den forurening vi udsættes for hver dag, sætter sine spor i vores krop. Specielt din hud vil kunne få gavn af en pause i ny og næ.

 
Føler du ikke at foråret er tilstrækkeligt til at lukke solen ind i dit liv? Er der noget der forhindrer dig i at være lykkelig og har du brug for vejledning? Vores rådgivere står til din rådighed, og de kan vejlede dig ved hjælp af deres evner indenfor bl.a. clairvoyance og healing.
Klik her
 

6. Tag vitaminpiller

En daglig vitaminpille vil kunne give dig et energi-boost, men det vigtigste er at spise varieret, da vitaminpillerne kun kan fungere som komplement. Hvis du er i tvivl om du er i underskud af nogle specielle vitaminer eller mineraler, så kontakt din læge.

7. Hudpleje

Vores hud lider mere end noget andet i kulden, og du skal benytte dig af muligheden for at give den al den kærlighed den har brug for. Specielt dit ansigt som altid er frit, uanset om der er minus 10 grader, sol, sne eller regn. Brug derfor en god fugtighedscreme, og gerne en med solfaktor, så er du sikret og du ender ikke med at glemme at beskytte dit ansigt. Find en der passer til din alder og hudtype. Når solen for alvor begynder at titte frem, så HUSK solcremen, både til ansigtet og til kroppen. Det kan også være en god ide med en skrub både til ansigtet og til kroppen, for rigtigt at få bugt med alle de døde hudceller, der gemmer sig under vinterens camouflage.

8. Hårpleje

Forårets ankomst er det ideelle tidspunkt at foretage forandringer, så hvis du går og overvejer et skift i frisøren, så slå til! Spørg frisøren til råds, hun ved hvad der passer til din hudtone og dit ansigt. Hvis dit hår er tørt og kedeligt, så kan en simpel fugtmaske en gang om uden gøre underværker. Det kan være en god ide, at bruge en maske der passer til din hårtype, da de er ofte er målrettede en bestemt hårtype. Hvis ikke du har lyst eller råd til at skulle ud og spendere penge på en dyr hårkur, så kan du meget nemt lave din egen! Kamillete vil rense og pleje dit hår, honning eller æg vil styrke dit hår og gøre det glansfuldt mens en avocado vil være en gave til tørt og genstridigt hår. Prøv dig frem og miks eventuelt!

9. Plej eller forny dine interesser

Hvis du ikke har en hobby du har lyst til at fordybe dig i, så find dig en! Foråret er den bedste årstid til at forny sig. Det kan være alt lige fra havearbejde til læsning, sport eller hækling. Ligegyldigt hvad det er, så er det vigtigt det er noget der gør dig glad og som giver dig ro. Det er vigtigt at have noget tid for sig selv, hvor man kan fordybe sig i lige den aktivitet der passer dig.

10. Nyd solens stråler

Vi som mennesker har brug for solens stråler for at overleve, og mange af os kender følelsen af savnet af solen om vinteren. Nogle oplever endda, at de får en vinterdepression. For de fleste af os er det heldigvis ikke så galt, men det siger lidt om, hvor vigtig solen er for os. Kender du ikke følelsen af de første varme solstråler der rammer dit ansigt? Den første gang du mærker, at solen rent faktisk varmer? Der findes vidst nærmest ikke noget bedre. Solen skal dog nydes i små doser, og husk endelig at bruge solcreme. Solens fordele er mange, bl.a. til at du sover bedre, som naturlig antidepressiva og til at balancere din biologiske rytme.

 

Nyd foråret til fulde og lad dig opfylde af energi!


Lene Nygaard

Lene Nygaard

Måske kan du også lide...