Blog by

En blog om spiritualitet og velvære

Kattespind - en helbredende lyd

Lene Nygaard

Lene Nygaard

En kat der spinder er for de fleste en beroligende lyd, men nu viser forskningen, at lyden endda kan have en helbredende effekt både for katte og for mennesker. Men hvordan kan det være? Læs med her.

Kattespind – et healende brum?

Der har altid været noget mystisk over kattene. Allerede i det gamle Egypten holdt man dem som kæledyr, og alle katte blev erklæret for hellegener. I den forstand tilbad man kattene som guder, og det ses afbilledet i de mange gamle egyptiske statuer vi alle kender så godt.

Noget af det mest fascinerende ved katte og andre kattedyr, er den spindende lyd de laver. Der er lavet meget forskning på området; Hvor kommer lyden fra og hver er kattens formål med lyden? Det viser sig dog imidlertid, at den fine brummende lyd måske har en større effekt end vi i første omgang troede.

Hvorfor spinder katten?

Det er kun kattedyrene der laver denne spindende lyd, men faktisk er det ikke alle racerne. Katte der brøler, som fx løven, kan ikke spinde, og omvendt.

Katte spinder af forskellige årsager, og de gør det ikke kun hvis de er tilfredse. Dette er dog den bedst kendte årsag til spinderiet – at katten er tilfreds og glad. Forskningen viser dog, at katten også spinder, hvis den er stresset, føler sig truet eller når den er bange for noget.

Oprindeligt spinder katten for sin egen velfærds skyld og for at berolige sig selv. Det kan sammenlignes med menneskets grin – vi griner når vi er glade, hvis vi er nervøse, hvis vi er lettede, og sågar også nogle gange når vi er bange.

Spindingen bruges, ifølge forskere ved University of Sussex i Englang, også som kommunikationsværktøj. For eksempel spinder katten, i stedet for at jamre/hyle, for ikke at irritere sin ejer. Den gør det dog af egoistiske årsager, da den ofte spinder, hvis den ønsker at ejeren gør noget anderledes, eller hvis den gerne vil fodres.

Spinding healer

Foruden den beroligende effekt kattespind kan have, synes lyden også at have en helbredende effekt. Lyden af en kat der spinder har en bestemt frekvens, nemlig mellem 27 og 44 Hz. Forsker Elizabeth von Muggenthaler hævder at frekvenser mellem 24 og 140 Hz kan virke healende, og foreslår, at kattespind kan være befordrende for knoglevækst og sårhealing. Samtidig fungerer den snurrende lyd som smertelindring.

I første omgang fungerer den helbredende effekt på selve katten, men i stigende grad er forskerne begyndt at se på den positive effekt hos mennesker. Spinding kan ifølge forskerne føre til en reduktion i stress, fald i blodtryk og bedring af knogler og muskler.

En 10 år gammel undersøgelse fra University of Minnesota, viste, at katteejere har 40 % mindre sandsynlighed for at få et hjerteanfald end folk uden kat. De foreslog, at den fine spindende lyd som katten laver, kan spille en rolle i denne sammenhæng.

Katte bliver også jævnligt brugt på plejehjem, og selv på nogle hospitaler tillader de, at patienterne nyder godt af en god dosis kattespind og kærlighed.

Giv din kat et ekstra stort knus!


Lene Nygaard

Lene Nygaard

Måske kan du også lide...